Forsiden

 

HVERDAGEN

Kildegården er et kristent rehabiliterings- og omsorgshjem for personer som har taget en beslutning om, at de vil ud af deres misbrug af stoffer eller alkohol.

(Vi har desværre ikke resourcer nok, til at hjælpe personer med alvorlige psykiske lidelser.)

Kildegården er et sted, hvor alle skal føle sig trygge.

Vores kerneværdier er kærlighed, accept og tilgivelse.

Ærlighed og hjælpsomhed, er en vigtig del af livet på Kildegården.

Vi tror på, at alle mennesker har værdi og potentiale.

Beboerne har gavn af vores ramme af en struktureret hverdag og ansvarsgivende forpligtelser både i relationer og i det praktiske.

Deltagelse i aktiviteter udenfor huset er vigtigt for os. Vi tager på ture sammen f.eks. til bowling, i biografen, eller foredrag.

I det daglige samvær lægges der stor vægt på at opretholde den gode atmosfære, der kommer af respekt og tolerance for andre.

Arbejdstræning

Der er obligatorisk arbejdstræning i 4 timer daglig (fredag dog kun til kl. 11.00). Arbejdstræningen består i at “banke” vejpæle, køkkenarbejde, rengøring og vask samt arbejde i drivhus, have og vedligeholdelse af bygninger mm.

Opholdets varighed

Et ophold på Kildegården kan vare fra omkring seks mdr. eller indtil man har fået fuld kontrol over sit liv.

Når man ankommer på Kildegården starter man på en 2 måneders prøvetid.

Positive resultater

Erfaringer siden Kildegårdens start i 1982 viser, at det er vigtigt man bruger den tid der skal til for at lære en ny livsstil.

En god livsstil fører til et bedre liv og giver nye venner, som er en væsentlig del af et nyt livsmønster.

Økonomi

Opholdet på Kildegården koster 5.710,- kr som privat person. Priserne er ekskl. lommepenge.